\documentclass[DIV=12,%
BCOR=0mm,%
headinclude=false,%
footinclude=false,open=any,%
fontsize=10pt,%
twoside,%
paper=a4]%
{scrbook}
\usepackage{fontspec}
\usepackage{polyglossia}
\setmainfont{Linux Libertine O}
% these are not used but prevents XeTeX to barf
\setsansfont[Scale=MatchLowercase]{CMU Sans Serif}
\setmonofont[Scale=MatchLowercase]{CMU Typewriter Text}
\setmainlanguage{danish}
% global style
\pagestyle{plain}
\usepackage{microtype} % you need an *updated* texlive 2012, but harmless
\usepackage{graphicx}
\usepackage{alltt}
\usepackage{verbatim}
% http://tex.stackexchange.com/questions/3033/forcing-linebreaks-in-url
\PassOptionsToPackage{hyphens}{url}\usepackage[hyperfootnotes=false,hidelinks,breaklinks=true]{hyperref}
\usepackage{bookmark}
% footnote handling
\usepackage[fragile]{bigfoot}
\usepackage{perpage}
\DeclareNewFootnote{default}
\DeclareNewFootnote{B}
\MakeSorted{footnoteB}
\renewcommand*\thefootnoteB{(\arabic{footnoteB})}
\deffootnote[3em]{0em}{4em}{\textsuperscript{\thefootnotemark}~}
% continuous numbering across the document. Defaults to resetting at chapter. Unclear
% \usepackage{chngcntr}
% \counterwithout{footnote}{chapter}
\usepackage[shortlabels]{enumitem}
\usepackage{tabularx}
\usepackage[normalem]{ulem}
\def\hsout{\bgroup \ULdepth=-.55ex \ULset}
% https://tex.stackexchange.com/questions/22410/strikethrough-in-section-title
% Unclear if \protect \hsout is needed. Doesn't looks so
\DeclareRobustCommand{\sout}[1]{\texorpdfstring{\hsout{#1}}{#1}}
\usepackage{wrapfig}
\usepackage{indentfirst}
% remove the numbering
\setcounter{secnumdepth}{-2}
% remove labels from the captions
\renewcommand*{\captionformat}{}
\renewcommand*{\figureformat}{}
\renewcommand*{\tableformat}{}
\KOMAoption{captions}{belowfigure,nooneline}
\addtokomafont{caption}{\centering}
% avoid breakage on multiple
and avoid the next [] to be eaten
\newcommand*{\forcelinebreak}{\strut\\*{}}
\newcommand*{\hairline}{%
\bigskip%
\noindent \hrulefill%
\bigskip%
}
% reverse indentation for biblio and play
\newenvironment*{amusebiblio}{
\leftskip=\parindent
\parindent=-\parindent
\smallskip
\indent
}{\smallskip}
\newenvironment*{amuseplay}{
\leftskip=\parindent
\parindent=-\parindent
\smallskip
\indent
}{\smallskip}
\newcommand*{\Slash}{\slash\hspace{0pt}}
\addtokomafont{disposition}{\rmfamily}
\addtokomafont{descriptionlabel}{\rmfamily}
% forbid widows/orphans
\frenchspacing
\sloppy
\clubpenalty=10000
\widowpenalty=10000
% http://tex.stackexchange.com/questions/304802/how-not-to-hyphenate-the-last-word-of-a-paragraph
\finalhyphendemerits=10000
% given that we said footinclude=false, this should be safe
\setlength{\footskip}{2\baselineskip}
\title{Gensidig Hjælp}
\date{1903}
\author{Georg Brandes}
\subtitle{}
% https://groups.google.com/d/topic/comp.text.tex/6fYmcVMbSbQ/discussion
\hypersetup{%
pdfencoding=auto,
pdftitle={Gensidig Hjælp},%
pdfauthor={Georg Brandes},%
pdfsubject={},%
pdfkeywords={Gensidig hjælp; Peter Kropotkin}%
}
\begin{document}
\begin{titlepage}
\strut\vskip 2em
\begin{center}
{\usekomafont{title}{\huge Gensidig Hjælp\par}}%
\vskip 1em
\vskip 2em
{\usekomafont{author}{Georg Brandes\par}}%
\vskip 1.5em
\vfill
{\usekomafont{date}{1903\par}}%
\end{center}
\end{titlepage}
\cleardoublepage
I Anledning af Saint-Simons Udbrud, da han omkring
Aar 1800 forlod England, at han ikke der havde fundet
nogen ny Tanke paa Stabelen blev allerede for syv Aar
siden i nogle Rejse-Erindringer fra London bemærket,
at dersom Saint-Simon i vore Dage rejste i England og
hans Øje blot faldt paa den Række Artikler som \emph{Peter
Krapotkin} i Aarene 1890–1896 har offentliggjort i
\emph{Nineteenth Century} under Titlen \emph{Mutual Aid,} saa vilde
han her have fundet den ny Tanke, han søgte.
Nu er disse Artikler, gennemsete og forøgede,
udkomne i Bogform, og Bogen har bevaret Navnet:
\emph{Gensidig Hjælp.} Smuk og lærerig som den er, burde
den som Forfatterens Selvbiografi, hurtigt blive
oversat paa alle Sprog. Thi den er mere værd end
hans dog saa værdifulde Selvbiografi; den indeholder
en større Part af hans aandelige Væsen, en Del af
det, som udgør hans Naturs velgørende Originalitet,
og naar den engang fuldstændiggøres med et Skrift,
der indeholder hans Tanker om den Enkeltes Betydning,
Ret og Krav, vil Krapotkin have skænket Læseverdenen
ikke blot en Kundskabsberigelse, men det alsidige,
aandelige Billede af en af Tidsalderens ædleste og
selvstændigste Mænd.
Krapotkin begynder sit Værk med den Meddelelse,
at under de Rejser, han i sin Ungdom foretog i Østsiberien og
det nordlige Mandsjuri, modtog han to stærke Indtryk,
det ene af de umaadelige Ødelæggelser, for hvilke
Plante- og Dyrelivet stadig var udsat paa Grund af
Naturens og Klimaets Barskhed, særligt de frygtelige
Snestorme, det andet, et negativt, af at han slet ikke
her, end ikke paa de faa Steder, hvor Dyrelivet var
yppigt, fandt den bitre Kamp for Eksistensmidlerne
mellem Dyr af samme Art, der af de fleste Darwinister
betragtes som Grundtrækket i Kampen for Livet og som
Udviklingens Hoveddrivfjeder.
Da nu Fattigdom paa Liv, Underbefolkning, er Særmærket
for Nordasien, fattede han alvorlig Tvivl med Hensyn
til Virkeligheden af hin som Troesartikel antagne
frygtelige Kamp for Føde og Liv indenfor hver enkelt
Art, der skulde spille en saa fremherskende Rolle ved
Udformningen af nye Arter. Han iagttog i mangfoldige
Tilfælde, at naar Dyr har at lide under Mangel
paa Føde, kommer de alle ud af denne Skærsild saa
svækkede med Hensyn til Helbred og Kraft, at ingen
fremskridende Udvikling af Arten kan grundes paa
Saadanne Tidsrum af skarp indbyrdes Kappestrid.
Da senere Krapotkins Opmærksomhed blev rettet
paa Forholdet mellem Darwinisme og Samfundslære
saa han vel i alle de Skrifter, der behandlede
dette Forhold, indrømmet, at Mennesket i Kraft
af Fornuft og Indsigt \emph{kunde} mildne den indbyrdes
Krig af Alle mod Alle i Menneskeheden; men selve
denne Kamp om Livsfornødenhederne betragtedes som en
Naturlov. Krapotkin kunde ikke gaa ind herpaa, fordi
han var overbevist om, at Antagelsen af en saadan
ubarmhjertig indre Krig indenfor Arten dels ikke
altid var i Overensstemmelse med Kendsgerningerne,
dels umuligt kunde være en Betingelse for Fremskridt.
En Forelæsning af den russiske Naturforsker Kessler
bragte ham paa den Idé, at foruden Loven om \emph{indbyrdes
Kamp} var der i Naturen Loven om \emph{indbyrdes Hjælp,}
som med Hensyn til Udvikling og Fremskridt var af
langt større Vigtighed end den første.
I tidligere Værker af andre er Dyrenes
Sammenslutningsdrift blevet opfattet blot som et
Vidnesbyrd om den førmenneskelige Oprindelse af de
moralske Instinkter. Hos Krapotkin er gensidig Hjælp
hos Dyrene fremstilt som Udslag af en Naturlov og
som en Drivkraft i Udviklingen. Han fører ingenlunde
Dyrenes Samfundsdrift tilbage til Kærlighed eller Sympati, men
giver den en langt bredere Grundvold, og ligedan viser
han, at Hjælpsomheden hos Mennesker ikke beror paa
Kærlighed til Næsten, hvem man ofte slet ikke kender,
men paa den langt almenere Følelse af Sam-Ansvar
og Samfundsaand.
I Bogens første Kapitler gennemgaar dens Forfatter
dels paa Grundlag af egne Iagttagelser, dels paa
Grundlag af andre Videnskabsmænds Resultater,
Ytringer af gensidig Hjælpsomhed hos Dyrene fra de
lavere til de højst staaende. Derpaa kommer han til
de talrige Institutioner for gensidig Hjælp hos Vilde
og Barbarer. (Han staar med Hensyn til Spørgsmaalet om
Familiens Oprindelse paa Mac Lennan’s og Morgan’s Side
imod Starcke og Westermarck). Han efterviser slige
Institutioner saavel i Menneskeslægtens Clan-Tidsalder
som i Landsby-Fællesejets Tid, og den Indflydelse,
som de ældste Tiders Samfundsindretninger har øvet
og øver længe efter, bringer ham til at føre sine
Undersøgelser ind i den historiske Tid, Han studerer
Middelalderens frie Republiker, Gilde- og Lavsvæsnet
i Middelalderens Byer, Forholdet mellem Byerne og
Bønderne, mellem Byerne og Herrerne, den moderne
Stats Dannelse og Indretningerne til gensidig Hjælp
i den, de talløse Foreninger, Selskaber, Klubber til
indbyrdes Beskyttelse eller fælles Formaals Fremme.
Selvfølgelig indrømmer Krapotkin, at gensidig Hjælp,
selv om den er én af Udviklingens Grundkræfter, kun
svarer til én Side af de menneskelige Forhold og
at der er en anden fremaddrivende Grundkraft i den
Enkeltes Selvhævdelse netop overfor den gensidige
Hjælps Institutioner; Stammen, Slægten, Landsbyen med
Selvstyre og Fællesjord, Byen, Samfundet, hvis Baand
han søger at udvide eller sprænge. Men Krapotkin
dvæler i dette Værk kun ved det første Element, og
han finder det dobbelt nødvendigt at gøre det, fordi
man i umindelige Tider har beskrevet og forherliget
den Enkelte eller Grupper af Enkelte i deres Kamp for
Oprettelsen af Præstevælde, Krigervælde, Enevælde
eller Rigsmandsvælde, saa at det nærmest er derom
at det, vi kalder Verdenshistorie, handler, medens
derimod, særligt i de sidste Slægtled, hvor alle
Tanker har været optagne af Eksistenskampens Haardhed,
den Grundkraft i Udviklingen, som den indbyrdes Hjælp
udgør, har været ganske tilsidesat og overset.
Vistnok kan en eneste Krig gøre mere Skade end
et Hundredaars gensidig Hjælp har kunnet gøre Gavn, men selv
under fri Kappestrid eller aaben Krig viser det sig,
at den sejrende Part har været stærk i Forhold til
som den indbyrdes Hjælps Ledetanke har været udviklet
indenfor den.
Krapotkin hævder, at Studiet af det indre Liv i den
græske Oldtids Byer og i den middelalderlige By lærer
En, at gensidig Hjælp, som den øvedes indenfor den
græske Clan og Middelalderens Gilde, i Forbindelse med
personlig Fremfærd, som den her var levnet den Enkelte
og Grupper af Enkelte, har skænket Menneskeheden de
to største Tidehverv af dens Historie, den græske og
den middelalderlige Stadstats – hvad der betegnes
med Navnene Athen og Florents, Han hævder endelig,
at det sidste Aarhundredes overvældende industrielle
Fremskridt, der i Almindelighed betragtes som den
frie Kappestrids og Individualismens Triumf, grunder
langt dybere, i det fjortende Aarhundredes Opdagelser,
og udtaler den Mening, at om den middelalderlige By
havde faaet Lov at bestaa, vilde de sædelige Følger
af Dampkraftens Opdagelse, der nødvendigt fulgte
paa Opdagelsen af Luftens Tryk, været blevne ganske
andre. De frie Stæders Ødelæggelse, der medførte
en umaadelig Tilbagegang af Vindskibelighed og
Kunst, har efter hans Opfattelse forsinket saavel
Dampmaskinens Konstruktion som den nyere Udvikling
af Kunsten. James Watt spildte tyve Aar af sit Liv,
fordi han ikke i det attende Aarhundrede kunde finde,
hvad han med Lethed havde fundet i Middelalderens
Florents eller Brügge, Haandværket, der var i Stand
til at arbejde i Metal med den Finhed og Nøjagtighed,
som en Dampmaskine kræver.
Krapotkin minder til Slutning om, at hver Gang
Menneskeslægten er vendt tilbage til den gensidige
Hjælps Ledetanke, er selve denne Forestilling blevet
udvidet. Efterhaanden er Hævntanken blevet ganske
opgivet. Godt for Godt og Ondt for Ondt betragtes
ikke mere som skyldig Gengæld.
Der har dannet sig et højere Begreb end det blotte
Lige for Lige, dette den snevre Retfærdigheds Løsen –
et Begreb, der leder dels til ikke at tage Hævn for
begaaet Uret, dels til frit at give langt mere end
vi kan vente at modtage af vor Næste. Saaledes vil
da den gensidige Hjælpsomheds Ledetanke, der ligger
bagved alle vore Moralbegreber, ogsaa afgive den
bedste Sikkerhed for en fremtidig højere Udvikling
af Slægten.
% begin final page
\clearpage
% if we are on an odd page, add another one, otherwise when imposing
% the page would be odd on an even one.
\ifthispageodd{\strut\thispagestyle{empty}\clearpage}{}
% new page for the colophon
\thispagestyle{empty}
\begin{center}
Det Anarkistiske Bibliotek
\bigskip
\includegraphics[width=0.25\textwidth]{logo-da.pdf}
\bigskip
\end{center}
\strut
\vfill
\begin{center}
Georg Brandes
Gensidig Hjælp
1903
\bigskip
Hentet 14\Slash{}01\Slash{}2018 fra \href{http://runeberg.org/gbsamskr/17/0113.html}{runeberg.org}
Brandes’ omtale af Kropotkins \emph{Mutual Aid.}
\bigskip
\textbf{da.theanarchistlibrary.org}
\end{center}
% end final page with colophon
\end{document}