Individualist! Er et misforstået navn...

Man foretrækker næsten altid at forestille sig individualisten som et monster af egoisme og ondsindethed; at han er i besiddelse af alle fejl og mangler; at han ikke tænker på andet end sin personlige tilfredsstillelse og er parat til at til at udslette hele verden for at leve bedre.

Dette er ikke bare forkert, det er også dumt.

Pointen er, at hvis individualisten ville undertrykke og udnytte sine medmennesker så ville han ikke opmuntre dem til oprør. Er brugen af pompøse og tomme ord ikke det bedste middel til at garantere underkastelse?

Når vi siger til individet: vær dig selv, tænk selv, lev for din egen skyld, lad dig ikke narre, røves og massakreres af eller for andre, så er vi langt fra at ville bedrage dem som lytter til os, tværtimod så viser vi dem det eneste middel til aldrig at blive bedraget af nogen som helst.

Vi vil ikke tyranniseres, men vi ønsker heller ikke at være tyranner.

Vi er imod alle partier fordi hvert eneste af dem tjener en håndfuld intrigemageres privilegier og interesser.

Vi er imod alle evangelier og trosbekendelser fordi de voldtager intelligensen og får viljen til at hensygne.

Vi er for fri udforskning, selvstændig kritik og individuelt initiativ.

Samtidig afviser vi den patriotiske løgn, religiøst svindel, resignation til kapitalismen, socialistisk ensretning og den kommunistiske kimær.

Kun individet tæller. Han alene føler, pulserer, lider. Alt andet er underordnet ham.

Samfundet er altid individets fjende. Vi gør oprør imod moralsk og materielt slaveri, imod vanen, den offentlige menings tåbelige »alle andre gør det«. Vi vil leve, elske og arbejde på en måde som er vor egen og som tilfredsstiller os, uden at være afhængig af nogen, og det har vi ret til fordi vi ikke forstyrer vores nabos smag og forhåbninger.

Individualisten ønsker ikke at leve som et dyr i bourgeoisiets lande. Frankrig og Tyskland er intet for ham.

Han vil ikke anvende sin energi til at berige en chef.

Han vil ikke forsvinde i den kommunistiske hjord og blive fængslet på grund af »det proletariske diktaturs« ærgelser.

Alle diktaturer oprører os!

Vi er for individets totale frihed, fordi der ikke er nogen glæde i underkastelse.

Det er derfor vi kæmper.

Borgeren, uforskammet parasit og vulgær besidder, frastøder os.

Men arbejderen vækker også vores afsky for han er ikke anderledes end borgeren. Og ofte, hvis han har succes, er han endnu grådigere.

Vi sætter ikke vores lid til stemmeboksens hån, ej heller regner vi med den uvidende masses store revolution.

Det er med lærdom og individuel handling som vi vil transformere det sociale miljø og frigøre vores liv så meget som muligt.

Hvis du vil være et menneske og leve bevidst, så forlad alle partier, alle sekter, og frigør dig selv, undervis dig selv, reager med al din styrke imod dumhed, uden at vente på nogens ordre. Sæt dine handlinger i overensstemmelse med dine ideer: det er kendetegnet på den libertære individualist og rebel.